Kan man lære en gammel hund nye kunster?

Selvom Palle fra Smørum har haft sin køkkenkværn i halvandet år, var der nogle ting, som han var bange for at putte i kværnen - men det fik vi hurtigt lavet om på, da vi besøgte ham.

Palle i sit køkken med køkkenkværn

 

”Det er nok 17 år siden, jeg monterede den første køkkenkværn hos en kunde” starter Palle interviewet med. Palle er uddannet VVS'er og tilføjer hurtigt: ”Så jeg kendte til produktet, men havde aldrig tænkt over, at vi selv havde brug for sådan en”.

Men for halvandet år siden anbefalede deres voksne datter dem en køkkenkværn. En beslutning de ikke har fortrudt, for kværnen har kørt dagligt lige siden.

Under vores samtale kommer det frem, at Palle ikke smider større ting som melonskræller, bananskræller og kyllingeskrog i kværnen. De ender i skraldespanden i stedet.

”Jeg er lidt usikker på, om den kan klare det”, smiler han.

Så vi rejser os fra bordet og laver en hurtig demonstration i deres køkken, med nogle rester og triste grøntsager fra køleskabet.

”Det var satans”, kommer det fra Palle, mens kværnen stille og roligt kværner en større mængde madaffald. ”Når vi har venner på besøg, og de ser os rydde op efter maden, så er de jo alle imponerede over kværnen”, fortæller han.

På husstanden sorteres der affald og genbrugspladsen bliver besøgt jævnligt.

”Men vi vil ikke have flere containere i vores indkørsel, ” siger Palle og fortsætter ”Og slet ikke til madaffald, der bliver hentet hver 14. dag. Sommeren har jo været varm i år, så det er samlingsstedet for alle spyfluerne. Og containeren til madaffald er jo alligevel så godt som tom, takket være køkkenkværnen”. Han stopper, kigger med et skævt smil og fortsætter så: ”Eller, den kommer jo til at være helt tom fremover, nu hvor jeg har lært, at jeg kan komme mange flere ting i kværnen, end jeg først antog.”