Frederik og Ida: Vi kan mærke, at den gør en forskel i vores hverdag

Hos Frederik og Ida i Lyngby er køkkenkværnen blevet en uundværlig del af hverdagen. Den har gjort deres gang i køkkenet nemmere og reduceret deres ture ned med skraldet fra lejligheden. 

Ida og Frederik i deres lille nyrenoverede køkken. Foto: Julie Lauridsen

"Det er den bedste følelse bare at kunne skrabe det organiske affald ned i vasken og ikke længere skulle stå med køkkenrulle og samle det våde og dryppende affald op bare for at putte det ned i skraldespanden," fortæller Ida, mens hun står ved vasken i det lille køkken.

Parret har haft køkkenkværn i et halvt år, og de kan sagtens mærke forskellen. Før gik de ned med skraldet mindst en gang om dagen. I dag er det cirka hver anden dag dog uden lugtgener og utætte skraldeposer.

”De eneste lugtgener, vi har nu er når Axel slår en prut, siger Ida og griner af parrets Franske Bulldog, som tøffer rundt i lejligheden.

Første gang parret så en køkkenkværn var hjemme ved et vennepar, men de var ikke klar over, hvor glade de ville blive for selv at eje en.

”Vi bruger meget tid på at snitte grøntsager, og køkkenkværnen har gjort oprydningsprocessen nemmere samtidig med at vi faktisk også føler, at vi har et renere køkken, fordi det organiske affald kommer af vejen med det samme,” fortæller Frederik.

Miljørigtig affaldssortering

På adressen i Lyngby skal de sortere deres affald og i baggården står der containere til alle fraktioner – også organisk affald. I Lyngby Kommune har man ikke endnu en affaldsbeholder til organisk affald, som man har i København Kommune, hvilket parret er glade for. 

”Vi har venner, som bruger spanden, og de er ikke fan. Poserne går i stykker, den lugter og er ikke til at have nogen steder. Vi er så glade for at vi har køkkenkværnen, så vi slipper for at skulle benytte sådan en spand, når den en gang kommer, fortæller Ida.

For parret selv er det helt klart fordelene i hverdagene, der kommer i første række, når de anbefaler køkkenkværnen til venner og bekendte, men miljøet har de også i tankerne.

”Det er rart at vide, at den ikke kun skaber fordele for en selv, men at affaldet faktisk bliver genbrugt, når det kommer ud på rensningsanlægget, forklarer Frederik.