Myter om køkkenkværnen

I mange lande som USA, Canada, Australien, New Zealand er køkkenkværne en del af affaldshåndteringen. I Europa er der også en stor interesse for brug af køkkenkværne. Flere større byer i Holland tester for tiden en affaldsløsning, hvor køkkenkværnen er en integreret del af affaldshåndteringen. Vores naboland, Sverige, har i de sidste tyve år haft køkkenkværne som en del af deres affaldssortering - blandt andet i Surrahammer, hvor der også er lavet en omfattende undersøgelse fra. Ud fra denne undersøgelse valgte man i Stockholm i 2008 at tillade brug af køkkenkværn i deres affaldshåndtering.

Læs om undersøgelserne fra Sverige her

I Danmark ser det dog anderledes ud, da mange kommuner er tilbageholdende med at give tilladelse. Mange af argumenterne mod køkkenkværnen er dog baseret på myter og antagelser, der ifølge undersøgelser ikke holder stik med virkeligheden. Her har vi samlet nogle af dem:

Alle undersøgelser peger på, at dette ikke vil være tilfældet. Køkkenkværnene kværner nemlig det organiske affald til helt små partikler, der bliver til en grødet masse, som rotterne ikke kan få glæde af det - de lever nemlig af fast føde.
Affaldskværnen hjælper med at mindske rottebestanden - både i kloakkerne og ved skraldespandene

Undersøgelser fra USA, hvor over 50% af husholdningerne har en køkkenkværn, viser, at brugen af køkkenkværne mindsker mængden af rotterne i kloakken, da deres fødekilde fjernes.

Der vil også være færre rotter ved affaldscontainerne, fordi der med køkkenkværnen ikke vil være madaffald i containerne, som de kan spise.

En køkkenkværn har ingen knive. Istedet har den to svingklodser, som slår madaffaldet ud til siden. Langs siden sidder der et sløvt rivejern. Her mødes klods og rivejern med få millimeters mellemrum. Affaldet mellem klods og rivejern vil herefter blive revet til en tynd juice. Det anbefales selvfølgelig ikke at stikke hånden ned i en tændt køkkenkværn, men sker det, vil du højest få et rap over fingrene.

Du behøver ikke at være bange for at komme til skade ved brug af køkkenkværnen. 

Husk at køkkenkværnen er blevet anvendt flittigt i mange årtier uden problemer. 

Kværnen behøver vand fra vandhanen for at kunne fungere, men ikke mere end man anvender ved fx at skylle en tallerken af. Det samme gælder el, hvor erfaringer viser, at det ekstra forbrug vil være minimalt.
Ifølge en rapport fra Dansk vand- og spildevandsforening anvender en køkkenkværn omkring 5-6 KWh årligt pr. bolig. Det svarer til et el-forbrug på cirka 15 kroner om året.

I samme rapport slår man fast, at man med en køkkenkværn monteret i vasken har en stigning i sit vandforbrug, der svarer til cirka 88 kroner årligt. Det svarer til et ekstra lille skyl på toilettet om dagen.

Læs mere om vand- og elforbruget ved køkkenkværnen her

Ifølge vand- og spildevandsorganisationen, DANVA, er der generelt ikke et kapacitetsproblem i det danske kloaksystem. I forvejen anvendes kloaknettet til afskaffelse af vores toiletaffald, og der er ikke tale om, at køkkenkværne vil overbelaste kloaknettet, da det kværnede affald har en kosistens som fortyndet juice og ikke den konsistens som vi hver dag skylder ud i toilettet. Kloaknettet er designet til at bruge vand, som drivmiddel for vores organiske affald fra både toilettet og nu køkkenkværne. Derfor er det vigtigt, at affaldet transporteres med vand, så det ikke stopper kloaknettet.

Du skal dog altid søge din kommune om tilladelse til installation af kværnen, ligesom du skal med et toilet, fordi du skal koble dig på det offentlige kloaknet. Du kan hente en ansøgningsblanket her.

Læs rapporten fra DANVA

Undersøgelser viser, at rensningsanlæggene kun behøver de nuværende metoder for at kunne klare den ekstra mængde af organisk affald. En forøgelse af det organiske materiale vil faktisk forbedre rensningsprocessen i anlægget.

Nogle rensninsganlæg er begyndt at udnytte det indkomne organiske affald til biogas-produktion blandt andet Danmarks største rensningsanlæg, Lynetten i København. I øjeblikket er det kun organisk affald fra toilettet, der udnyttes til biogas produktion, men hvorfor ikke også udnytte det organiske affald fra en køkkenkværn på rensningsanlæggene, ligesom man ser det i Stockholm og andre kommuner i Sverige?

Se video om, hvad der sker med det kværnede affald på rensningsanlægget:



Se mere om rensningsanlæggene her

Kompostering er et fint alternativ til sortering af organisk affald. Dog skal du huske, at det ikke er alt organisk affald, som må kommes i en kompostbunke - f.eks. må du ikke kompostere animalske produkter som mejeriprodukter, kød, fisk, skaldyr, sovs, kyllingeben mm.

Kompostbunker tiltrækker rotter og mange husholdninger (fx i etageejendomme) har ikke samme muligheder og interesser i at kompostere. Køkkenkværnen er derfor god som enten erstatning eller supplement til kompostbunken.

En køkkenkværn kan ikke kværne større metaldele. Sker det at man taber en ske ned i kværnen, vil det larme ud over det sædvanlige, og hvis ikke kværnen stopper af sig selv, skal man slukke kværnen, trække stikket og samle skeen op. Hvis det skulle ske, at der ryger et stykke plastik ned i kværnen, vil det ligge sig langs kanten af rivejernet, og enten vil klodserne blive vinklet ind i plastikket, eller også vil affaldet være længere tid om at blive kværnet. Stop kværnen, træk stikket og stik fingrene ned i kværnen og fjern plastikken.