Her kan du købe en køkkenkværn

Køkkenkværne findes i flere forskellige mærker, kvaliteter og størrelser. Derfor handler det om at finde den køkkenkværn, som passer til husholdningens daglige madproduktion.

andersen & nielsen as importerer i alt 8 forskellige køkkenkværne. 6 af dem er fra den amerikanske producent InSinkErator, som er kendt i store dele af verden. De seneste 2 er fra KitchenFriend, en svensk importør, som har tilpasset køkkenkværne til det skandinaviske behov og marked.

Køkkenkværnen kan købes i køkkenbutikker, hos din VVS installatør eller på anerkendte, danske webshops. 
Her har vi samlet et lille udvalg af danske webshops:

Du kan købe din køkkenkværn direkte her:

Gode råd inden køb

Ved køb hos dansk forhandler: Vær opmærksom på, om du omfattet af reklamationsretten. Du kan nemlig risikere at miste din reklamationsret ved at købe parallelimporterede produkter (læs mere lidt længere nede på siden). Vær også opmærksom på, om køkkenkværnen passer til det danske elnet, om den er CE-mærket og at en dansk monterings- og vedligholdelsesvejledning medfølger. De to sidste punkter er et lovkrav.

Lad ikke prisen styre dit valg: Du kan komme ud for at to kværne af samme model ikke sælges til samme pris. Det kan skyldes, at den billigere model leveres uden DK monteringskit. Monteringskittet er en kæmpe hjælp for installatøren under montering af kværnen, og det kan derfor betale sig, at give det ekstra og købe modellen med monteringskit.

Udvidet service: Ved at vælge en dansk forhandler, kan der også være ekstra service/hjælp at hente hos nogle importører. Det kan for eksempel være en udvidet ombytningsret, reservedele og produktkendskab. Kig på importørernes hjemmesider for mere information.

Parallelimport

Vælger du at købe fra webshops, der parallelimporterer varer, dvs. at varen kommer fra et andet land, skal du være opmærksom på følgende:

  • Om køkkenkværnen passer til det danske elnet
  • Eventuelle ekstra toldomkostninger
  • At du ikke kan forvente fuld opbakning med hensyn til reklamationer
  • At der kan mangle en monteringsvejledning på dansk
  • Monteringsdele til kværnen kan være tilpasset udenlandske forhold 
  • Om de er medlem af den lovpligtige WEEE-ordning for EU-medlemslande, som sikrer at elektronisk affald bliver genbrugt

Husk at søge om tilladelse hos din kommune

Inden du køber og installerer en køkkenkværn, er det vigtigt, at du søger din kommune om tilladelse først. Det skal du af samme årsag, som hvis du skulle anskaffe dig et toilet - fordi køkkenkværnen skal kobles på det offentlige kloaknet.

Der er desværre ikke ens regler i alle kommuner for installation af køkkenkværnen. For at finde ud af, hvordan det forholder sig i din kommune, skal du gå ind på din kommunes hjemmeside og læse mere. Kommunerne Aalborg og Odense har som de eneste projekter i gang med køkkenkværne som en del af deres affaldshåndtering. Andre kommuner er på vej.

Hent ansøgningsblanketten til kommunen her