Fremtidens affaldssortering

Hvad var det, der gjorde, at vi i tidernes morgen indførte et kloaksystem?

Vi har gennem de sidste 200 år indsamlet affald på mange forskellige måder. For 200 år siden smed vi affaldet, typisk organisk, på gader og stræder, hvilket var med til at skabe epidemier i flere byer. Sidenhen har der været indført hestetransport, natmænd, lastbiler, skraldemænd, lossepladser, og senest skraldebiler, forbrændingsanlæg, kloaknet og rensningsanlæg. Alt sammen til det formål, at hjælpe os med at håndtere vores affald generelt.

I dag kan vi ikke forstille os en husstand uden rindende vand i vandhanen og et toilet, koblet på kloaknettet til at transportere vores toiletaffald i stedet for natmænd. Men når det kommer til vores husholdningsaffald, så bliver det stadig transporteret af renovationsmedarbejdere og deres renovationslastbiler.

Lad os udnytte kloaksystemet til en renere affaldssortering

Tænk hvis vi i stedet kunne komme af med det organiske affald, som er over 40 procent af vores husholdningsaffald, via køkkenkværnen og ved at bruge vores velfungerende kloaknet. På den måde kan vi indsamle renere og mere genanvendeligt affald, som renovationsmedarbejder kan transportere væk til genbrug og til forbrænding. Hvorfor ikke udvikle og renovere kloaknettet og udvikle håndteringen af organisk affald på rensningsanlæggene, så det den vej kan udnyttes til biogas.

En ting er sikkert – ved byudvikling som tiltrækker flere borgere – jo mere organisk affald vil skabes – både før og efter toiletbesøg.

Se mod vores svenske naboer

I Sverige har flere kommuner i de seneste 20 år haft køkkenkværnene - først som test og siden som en del af deres affaldshåndtering med gode resultater. I 2008 valgte Stockholm at se kværne og rensningsanlæg som en energiproducerende enhed. Det hjælper kommunen til at nå sit mål om at være en by med transport drevet udelukkende af vedvarende energi i 2030. Det er, hvad man kan kalde for fremskridt.

Danmark skal også på banen

I Danmark har vi så velfungerende rensningsanlæg blandt andet i Odense, Aalborg, Aarhus og København, at vi eksportere vores viden til udlandet. Se blot Biofos i København som i den grad bidrager til den cirkulære økonomi. Så hvad er det, der gør, at vi møder en stopklods, når det kommer til køkkenkværne?

Læs mere om, hvordan køkkenkværnen fungerer