Udenlandske erfaringer med affaldssortering

I udlandet har man gode erfaringer med køkkenkværne, som har vist sig at være en rentabel affaldsløsning.

Over 80 lande, heriblandt USA, Canada, England og Mexico, har ingen restriktioner for installation af køkkenkværne. Desuden peger erfaringer herfra på, at køkkenkværne bidrager til en meget rentabel affaldsløsning, da en stor del af affaldet bliver sorteret fra direkte ved kilden.

Køkkenkværne i Sverige

Tanken med biogas som en forsyningsenhed er ikke ny. I hvert fald ikke hvis man kigger på Sverige. I samme periode som svenskerne tænkte og udviklede atomkraftværker, var de også i fuld gang med at udvikle og udvinde biogas. Vi ved alle sammen, hvordan det er gået med atomkraftværker sidenhen, men biogassen er særdeles udbredt i Sverige både som gas, varme og el. Busserne kører på biogas, og du kan tanke din bil med biogas – og det har du kunnet i mange år.

For mere end 20 år siden begyndte Sverige at benytte nogle af deres rensningsanlæg til biogasproduktion. De bliver fodret med spildevand som indeholder toiletaffald og ved hjælp af køkkenkværnen også det daglige, organiske madaffald. Alt sammen for at udvinde biogas og udnytte vores ressourcer til fulde.

Surahammer Kommune

Allerede tilbage i 1997 valgte den svenske kommune Surahammar at indføre køkkenkværne til alle borgere, så de kunne indsamle organisk madaffald via kloaknettet og producere biogas på rensningsanlægget. Faktisk så tilbyder kommunen sine borgere at ”leje” en køkkenkværn for en årlig afgift, og efter 8 år er kværnen borgerens uden yderligere afgifter.

På kommunens hjemmeside har køkkenkværne endda sin helt egen fane, og de kalder brugen af affaldskværne en af deres vigtigste satsninger og en kilde til produktion af biogas.

Besøg hjemmesiden her

I 2010, 13 år efter man indførte køkkenkværne i kommunen, blev der lavet en rapport om, hvordan brugen af køkkenkværne har påvirket kommunens kloaknet, rensningsanlæg og biogasproduktion. Rapporten viser, at brugen af køkkenkværn i kommunen Surahammar ikke har skabt en øget belastning af kloaknettet. Samtidig viser rapporten også, at rensningsanlægget i kommunen var i stand til at håndtere den ekstra mængde af affald og øgede dens produktion af biogas.

Rapporten kan du læse her

Ydermere er der også i 2012 lavet en rapport på påvirkningen af kloaknettet efter indførelsen af køkkenkværne i større skala i Surahammer. Den viste, som den første rapport, at der ikke er nogen større påvirkning i kloaknettet ved brug af køkkenkværne – heller ikke i større skala.

Læs den her

Stockholm

På baggrund af tidligere studier og henvendelser fra borgere valgte Stockholm Kommune at lave en forundersøgelse i foråret 2008 om brug af køkkenkværne til at indsamle organisk affald via kloaknettet.

Forundersøgelsen kan læses her

I efteråret 2008 valgte Stockholms Kommune og Stockholms Vatten at tillade brugen af køkkenkværne uden at skulle søge kommunen om tilladelse.

Tilladelsen kan ses her

I 2010 blev Stockholm European Green Capital på grund af deres mange miljøvenlige og bæredygtige tiltag ikke bare i 2010, men også for fremtiden. De har blandt andet en vision om at al offentligt transport som busser, taxaer og tog, skal køre på vedvarende energier som biogas, el og bio-ethanol inden 2025. Her er køkkenkværnen en bærende faktor for rensningsanlæggene med hensyn til biogas-produktion.

Læs om Stockholm som europæisk grøn hovedstad her

Studie af 13 kommuner

Ligesom i Surahammer har man lavet forsøg og forskning i forhold til køkkenkværne rundt omkring i Sverige. Et større studie undersøgte i 2008 tre forskellige måder at håndtere organisk husholdningsaffald på i 13 kommuner. De 13 kommuner er Danderyd, Järfälla, Lidingö, Nacka, Sigtuna, Sollentuna, Solna, Sundbyberg, Täby, Upplands-Bro, Upplands Väsby, Vallentuna og Värmdö. Her undersøgte man brugen af køkkenkværne tilkoblet kloaknettet, brugen af køkkenkværne tilkoblet en tank og indsamling af organisk affald via containere og transport.

Rapporten fra 2009 viser, at der ikke er stor forskel på, om man gør det ene eller det andet i forhold til indsamling af organisk affald i husholdningen.

Læs rapporten her

Køkkenkværne i Helsingborg

Nu rykker Helsingborg for bæredygtige affaldsløsninger til husstanden. Senest har svenskerne bag køkkenkværnsmærket Kitchen Friend vundet en bæredygtighedspris for deres projekt ”The Switch”, som er en affaldsløsning med køkkenkværnen i fokus. På sigt skal ”The Switch” implementeret i Helsingborg H+ området, som er et stort byfornyelsesprojekt.

Hvis du vil se, hvordan det skal fungere, så klik ind på Illustration nytt avloppssystemt på denne side.

 

Køkkenkværne i USA

I USA har man i en større række kommuner gjort det obligatorisk, at der skal installeres en køkkenkværn i husholdningen. Det skyldes, at kommunerne ikke kan håndtere det organiske affald i dagrenovationen.

Resultaterne fra USA viser, at brugen af køkkenkværne har nedsat afhentningsturene af det øvrige affald til hver 14. dag. Samtidig viser undersøgelser derfra, at når 100% af alle husstande i en kommune har installeret en køkkenkværn, vil belastningen på rensningsanlægget stige med blot ca. 10%.

Når 15-20 % af alle husstande i en kommune har installeret en køkkenkværn, kan der slet ikke spores en belastning af rensningsanlægget.

Skræmmebilledet med, at rensningsanlæggene slet ikke vil kunne håndtere det ekstra organiske affald, er altså ifølge resultaterne fra USA ikke korrekt.

Læs rapporten fra Wisconsin, USA, her

Internationalt er der blevet foretaget en række undersøgelser af køkkenkværnen og konsekvenserne for bl.a. miljø og økonomi. Vi har samlet et udvalg af rapporterne her.

University of Wisconsin, Life Cycle Comparison

Livscyklusanalysen er en kvalificeret sammenligning af 5 forskellige systemer til håndtering af køkkenaffald. De 5 systemer, som sammenlignes, er:

  1. Indsamling af organisk køkkenaffald gennem køkkenkværn til behandling på rensningsanlæg.
  2. Kommunal indsamling af køkkenaffald og behandling via losseplads.
  3. Kommunal indsamling af køkkenaffald og behandling via komposteringsanlæg.
  4. Kommunal indsamling af køkkenaffald og behandling via forbrænding.
  5. Brug af septiktank.

Analysen blev bestilt af den nationale organisation PHCC (National Association of Plumbing-Heating-Cooling Contractors) med det formål at udvikle en faktuel database, der sætter de økonomiske og miljømæssige konsekvenser af forskellige typer affaldssystemer overfor hinanden.

Resultatet:

Analysen blev udført på universitetet i Wisconsin over en fireårig periode, som blev afsluttet i 1998, og resultatet var som følgende:

Løsningen med køkkenkværne, hvor slammet blev behandlet på det lokale rensningsanlæg var:

  1. Den løsning, der gav kommunerne de laveste omkostninger
  2. Den mest brugervenlige løsning, der sikrede den ønskede kildesortering
  3. Løsningen med den højeste genanvendelsesværdi
  4. Alt i alt den mest bæredygtige løsning for håndtering af organisk køkkenaffald

Hent rapporten

University of Delft, Holland

Undersøgelsen blev gennemført på foranledning af den hollandske regering, som ønskede en uvildig undersøgelse af konsekvensen for det hollandske kloaksystem ved en eventuel indførelse af køkkenkværne.

Der havde ikke tidligere været undersøgt noget om emnet i Holland. Studiet blev gennemført på Delft University of Technology og færdiggjort i 2004.

Resultatet

Konklusionen var, at den organiske merbelastning på kloaknet og rensningsanlæg i forbindelse med brugen af køkkenkværne vil være så minimal, at den stort set ikke vil være målbar.

Hent rapporten

University of Griffith, Australien

Grundet mangel på videnskabelig dokumentation for køkkenkværnes effekt på affaldssystemet i Australien tog køkkenkværnsproducenten InSinkErator i 1994 initiativ til et studie i samarbejde med University of Griffith, som skulle undersøge dette.

Studiet var en sammenligning af de miljømæssige konsekvenser for køkkenaffald bortskaffet og genanvendt via en køkkenkværn i forhold til køkkenaffald bortskaffet og genanvendt via hjemmekompostering.

Resultatet:

Konklusionen var, at merbelastningen på kloaksystemet og rensningsanlægget ikke oversteg de nuværende rensningsanlægs kapacitet, og at brugen af køkkenkværne gav højere miljøudbytte end hjemmekompostering.

Hent rapporten

NYC Dept. of Environmental Protection Study

Siden 1970´erne har New York City, som en af de eneste byer i USA, haft et forbud mod installering af køkkenkværne. Forbuddet gjaldt de områder, hvor der er fælleskloakering på grund af frygt for overløb til drikkevand ved kraftige regnskyl.

Positive resultater ved brugen af køkkenkværne i andre storbyer gjorde borgmester Guilian interesseret i at gennemføre en undersøgelse specifikt for New York for at konstatere, om der var mulighed for at hæve forbuddet. Den 21 måneder lange undersøgelse blev afsluttet i 1997.

Resultatet:

Konklusionen på undersøgelsen var, at der ved indførelse af køkkenkværne ikke ville være en målbar ændring i kloaksystemet. Denne konklusion førte til, at New York Citys byråd i oktober 1997 ved afstemning blev enige om at ophæve forbuddet mod køkkenkværnen.

Hent rapporten